Om SOIE living
Jeg har aldrig været typen, der elsker at gøre rent.
Jeg elsker derimod følelsen af et ryddet og velduftende hjem. Men i mange år var vejen derhen forbundet med kedelige rengøringsmidler gemt væk i skabet og redskaber, jeg helst ikke ville have stående fremme.
Jeg opdagede, at de små ting gjorde en forskel. En mild duft, jeg havde lyst til at bruge. En smuk børste, der kunne hænge fremme. Materialer, der føltes rare i hånden. Pludselig blev rengøringen ikke bare noget, der skulle overstås.
Jeg begyndte derfor at lede efter produkter, der både fungerede godt og var rare at have som en del af hjemmet. Men udvalget var begrænset og spredt hos mange forskellige forhandlere.
Jeg manglede et sted, hvor det hele var samlet.
Det blev begyndelsen på SOIE living.
I dag samler jeg mine favoritter fra Danmark og resten af Europa. Produkter udvalgt med fokus på milde ingredienser, naturlige dufte, godt håndværk, smukt design og ordentlige produktionsforhold. Mange kommer fra mindre europæiske virksomheder, hvor kvalitet og håndværk er en naturlig del af processen.
SOIE handler ikke om at gøre mere.
Det handler om at gøre de ting, vi allerede gør, lidt smukkere, lidt roligere og lidt mere nærværende.
Fordi det meste af livet trods alt består af hverdage.
Lea Sonne
Founder, SOIE living